Vandresko, vandrestøvler og løbesko

Med solidt og behageligt fodtøj er du godt rustet til at begive dig ud i naturen på jagt efter gode oplevelser. Se udvalget af vandresko og vandrestøvler fra Salomon og find det par, der passer til dig og dine behov.  

Få gode oplevelser i naturen | Vandrestøvler | Salomon vandresko | Dame vandresko 

Få gode oplevelser i naturen

Danmark er fyldt med skønne naturområder - alt lige fra skov til strand, og der er mange hyggelige stier spredt ud i landskabet. Nogle foretrækker at gå på asfalt, andre er mere til grus, og så er der også dem, der bedst kan lide jordstier eller at gå på græsset. Uanset hvilket terræn, du bedst kan lide at vandre i, kan et par gode vandresko gøre oplevelsen endnu bedre!  

Vandring er for mange blevet en ny hobby og fritidsinteresse, fordi det som oftest giver energi og godt humør at befinde sig udendørs. Ved at gå lange ture i naturen, får du også mulighed for at opleve helt nye områder, som du måske ikke har sat pris på, når du er drønet forbi i bil. Når du begiver dig ud på en vandretur er det dog afgørende, at du er iført det rette fodtøj for både at gøre det mere behageligt at gå samt undgå vabler og gnavsår. En vandresko er den fine middelvej mellem en vandrestøvle og en løbesko, og det kan variere meget fra person til person, hvilken type fodtøj der foretrækkes. Her på siden kan du både finde vandrestøvler, vandresko og lettere løbesko, så du kan blive godt rustet til at komme ud at vandre! 



Vandrestøvler

En klassisk vandresko stopper lige under anklen, og den har pasform nogenlunde som sneakers eller andre sko. I nogle tilfælde kan det være rart med en vandresko, der går lidt længere op ad benet og dermed giver dig mere støtte. På den måde er anklerne bedre beskyttet mod at vride om, når du går i ujævnt terræn og fx skal gå på sten eller trærødder. Samtidig er vandrestøvlerne typisk lidt varmere, så både dine fødder og ankler bliver holdt varme på hele vandreturen. 

Et populært valg af vandrestøvle er Salomon Outline Mid GTX Vandrestøvle, der er en solid og slidstærk støvle. Støvlen har 5 mm gummidutter, der gør den skridsikker og giver dig et godt vejgreb. Støvlen er også behandlet med Gore Tex (En Gore Tex membran), hvilket betyder, at støvlen er vandafvisende på overfladen og bedre kan holde dine fødder tørre.  



Salomon vandresko

Salomon har mange forskellige modeller af vandresko, fordi vi har forskellige fødder og gangstil og dermed forskellige behov, når det kommer til en vandresko. Dette kan være i forhold til vandreskoens sål - nogle foretrækker en let løbesko-agtig og fleksibel sål, hvorimod andre kan have større glæde af en hård og ikke-bøjelig sål. Sålen er dog altid ru på undersiden med mønster, så du ikke så let risikerer at glide, når du er ude at vandre. En sko uden mønster under sålen er nemlig rigtig glat at gå på, og blot ved små bakker kan du have svært ved at stå ordentligt fast.  

Mange af vandreskoene fra Salomon har et smart snøresystem, som let og enkelt strammer skoen omkring din fod. Snøresystemet sørger samtidig for, at trykket bliver fordelt jævnt over hele din fod og ikke fx strammer ekstra meget over vristen.  



Dame vandresko

Der kan være en smule forskel på kvinder og mænds fødder, og derfor er der her på siden vandresko, der er særligt velegnede til kvinder og andre sko, der henvender sig mere til mænd. Typisk er damemodellerne en smule smallere udformet for at passe til en kvindefod, og så kan der være forskel i skoens støddæmpende effekt. Kvinder vejer nemlig ofte en smule mindre end mænd, og derfor kan der være fordel i at vælge en vandresko, der er designet til kvinder.  

Det er dog ikke sikkert, at en damesko vil passe dig bedre som kvinde – og det samme gælder for mænd, så det er med at prøve dig frem til den mest behagelige sko til lige netop din fod. Vandresko kender du måske også under navne som outdoor sko, trekking sko eller hiking sko, og det er blot forskellige navne for den samme type sko. 




Vandre-, gå- og løbesko

Hvis du ikke har lyst til at vandre i en tung og solid sko, men foretrækker et mere let og fleksibelt design, kan du her på siden finde sko, der er gode både til at vandre, gå og løbe i.  

Den rigtige sko er helt afgørende for din oplevelse, og hvis du vælger et par tunge sko, der ikke passer til din fod eller dine behov, kan du risikere at komme til at døje med vabler eller gnavesår på udsatte steder af foden. Hvis du bedst kan lide den lette fornemmelse af løbesko, har Salomon flere forskellige modeller både til mænd og kvinder. 

Foruden den rigtige vandresko er ting som strømper, bukser og jakke også værd at overveje, når du skal på længere ture, da tungt udstyr kan give dig ekstra meget besvær.  



Køb dine vandresko hos Jysk Firmatøj ApS

Hos Jysk Firmatøj vil vi gerne sprede glæden ved den danske natur, og derfor har vi samlet et stort udvalg af vandresko, så du kan blive godt klædt på til din næste vandretur. Det kan være, at du elsker at vandre sammen med andre – familiemedlemmer eller gode venner, og en gåtur giver næsten altid grobund for gode samtaler. Andre gange kan det være rart at begive sig ud på egen hånd, hvor du kan nyde den friske luft og roen – det kan nærmest blive helt meditativt! 

Her på siden finder du alt det, du har brug for til en god vandretur, og når du bestiller varene online her i webshoppen, sørger vi for at levere det lynhurtigt direkte til din adresse. Hvis du har brug for ekstra råd og vejledning i dit valg af vandresko, er vores dygtige personale altid klar til at hjælpe eller svare på spørgsmål - mød personalet her! 

Gå til top

Fri fragt over 499 kr.

Til GLS PakkeShop & til erhvervsadresser

Gratis retur

Hvis du fortryder købet, kan du sende din pakke retur til os gratis.

30 dages fortrydelse

30 dages fortrydelsesret fra den dag du modtager varen.

Bonus på din ordre

Som registreret kunde opsparer du bonus hver gang du handler i shoppen.

Få tilsendt rabatkoder & nyheder!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få adgang til eksklusive rabatkoder, kampagner og produktnyheder.