Arbejdstøj med Cordura

Leder du efter holdbart arbejdstøj med exceptionel slidstyrke? Så skal du kigge efter arbejdstøj med Cordura®. Cordura® er et særligt tekstil, som ofte anvendes til forstærkninger på udsatte områder på arbejdstøj

Her på siden har vi samlet alle vores produkter med Cordura®. Nederst kan du desuden blive klogere på, hvad Cordura® præcist er, samt hvad forskellen på de forskellige Cordura® teknologier er. 



Hvad er Cordura®

Måske har du været så heldig at se Cordura® mærkatet, når du har købt arbejdsbukser eller jakker med forstærkninger. Cordura® stof er nemlig noget af det mest slidstærke stof, du kan få på markedet. Stoffet kan fås i mange forskellige former og med forskellige teknologier, der alle har hvert sit formål. Oftest anvendes der Cordura® stof som tilføjelse til beklædningsgenstande i form af forstærkninger på udsatte steder.

Du kan også finde Cordura® stof i kufferter, tasker og især på arbejdstøj. Under arbejde er knæ, skuldre og albuer ekstra udsat for slid, så derfor er det en god idé at forstærke tøj og jakker på de steder, så produktet ikke skal udskiftes ofte. Kufferter udsættes også for meget slid, når de transporteres på eller af flyet, så der kan der også findes Cordura® stof, der øger styrken og kvaliteten af taskerne. 

På den måde hjælper Cordura® dig i din hverdag og har din ryg, når du udfører knæliggende arbejde, er i militæret eller har behov for ekstra slidstyrke i dine jeans eller på dine tasker. 

Cordura stof til militær

Cordura® er miljøvenligt

Alle produkter, der er tilføjet Cordura® stof, har fået ekstra holdbare egenskaber. Dette gør produkterne mere miljøvenlige, da der går længere tid mellem udskiftningerne af produkterne. På den måde minimeres affald og produktionsmængden af produkterne også. Minimering af produktionen betyder også minimering af udledning af miljøskadelige stoffer og gasser, når der skal produceres færre produkter. 

For dig betyder det, når du køber produkter med Cordura®, at du får ekstra holdbare produkter, der også er mere miljøvenlige. Du kan altså give dig selv bedre samvittighed ved at vælge arbejdstøj eller lignende med Cordura® stof. 

Hvor finder jeg Cordura® stof?

Cordura® anvendes på meget mere beklædning, end du tror. De fleste store mærker indenfor arbejdstøj anvender Cordura® som forstærkninger eller som primært stof i nogle produkter. Oftest anvendes Cordura® på det yderste lag og er placeret på lommer, skuldre, albuer eller knæ i jakker, trøjer og arbejdsbukser. 

Nogle Cordura® teknologier gør det også muligt for producenterne at styrke hele deres produkt ved at anvende Cordura® stof som primært stof. Dette anvendes eksempelvis i t-shirts og hverdagsbukser. 

Ekstra slidstyrke på gulvlæggerens arbejdsbukser

Især gulvlæggere laver meget knæliggende arbejde, så derfor udsættes knæ og sko ofte for en del slid. På næsten alle knælægger-arbejdsbukser kan du finde Cordura forstærkninger på knæene og ved skinneben samt på nogle lommer, da disse steder udsættes for det værste slid. Forstærkningerne gør, at de udsatte områder ikke slides op meget hurtigere end de andre områder på tøjet. 

Forskellige Cordura® teknologier

Cordura stof® er ikke kun et enkelt type stof. Nej, Cordura® forstærkninger kan fås som både denim-, uld- eller bomuldslignende materialer, så det falder ind i udseendet af det normale produkt. Dog har alle stofferne en del egenskaber til fælles. 

Hver teknologi er lavet med et slidstærkt nylon materiale og er robust, slidstærkt og med gode egenskaber, der holder fibrene samlet og modstandsdygtige overfor brud. Derfor har der under udviklingen af stoffet også været fokus på, at der ikke skal komme tråde på afveje, så stoffet ikke let kan rives fra hinanden. 

Her kan du læse om de forskellige typer og teknologier af Cordura® stof. 

Cordura® Classic fabric

Cordura® Classic er det mest almindelige og velkendte Cordura® stof. Stoffet er designet til hverdagsbrug med fokus på holdbarhed og anvendes på utallige forskellige produkter og beklædningsgenstande. Cordura® sikrer dig, at tøjet kan holde til de største udfordringer og arbejdsmiljøer samt på motorcykeltøj og klatreudstyr, der udsættes for voldsomt slid. 

Stoffet kan være vævet i både rib og almindelige væveteknikker og kan tilføjes som forstærkning på et produkt som coating eller laminering. Cordura® Classic er lavet af 100% holdbart nylon 6,6 fiberfilament, som virker vandafvisende. 

Cordura® 4ever™ knits - Strikket kvalitet

Cordura® Knits er den klassiske Cordura® kvalitet i strikket struktur, der øger fleksibiliteten og komforten. Fordelene ved denne teknologi er letvægt, blødhed og fleksibilitet, mens den stadig har de samme holdbare og slidstærke egenskaber fra det klassiske Cordura® stof. Stoffet er lavet med INVISTA nylon 6,6 filamentfiber, der virker ekstra modstandsdygtig overfor tråde på afveje. Cordura® Knits fås som strikket jersey, rib, frotté, børstet fleece og flere lignende typer stof. 

Denne teknologi bruges ofte til sport og profiltøjsbeklædning i form af eksempelvis hoodies og T-shirts. 

Cordura® AFT fabric - Åndbart

Cordura® stof fås også i en åndbar udgave – nemlig Cordura® AFT-stof, der virker åndbart grundet dens konstruktion i åbent strik. AFT står for Air Flow Technology. Stoffet inkluderer holdbart 3D spacer polyester stof og slidstærkt nylon 6,6 mesh, der er yderst stærkt i forhold til vægten deraf. Cordura® AFT kan både fås som strik eller som laminering til produkter som sko og tasker. 

Cordura® Ballistic fabric - Yderst slidstærkt

Denne Cordura® Ballistic teknologi er det mest slidstærke af alle teknologierne. Stoffet er særligt egnet til tunge erhverv, tasker, fodtøj og endda motorcykeltøj og udstyr. Cordura® Ballistic er lavet af 100% slidstærkt nylon 6,6 lyst garnfilament, som er vævet ekstra stramt og tæt for bedre holdbarhed og slidstyrke. 

Cordura® Combat Wool™ fabric - Med uldkomfort

Med høj fokus på komforten har Cordura® fremstillet Cordura® Combat Wool stoffet, der har kvaliteter og komforten fra merinould og slidstyrken fra INVISTA nylon 6,6 stabelfiber. Udseendet af stoffet ligner også almindeligt stof af uld, hvilket tilføjer et autentisk look til produktet. Med Cordura® Combat Wool får du et letvægtsstof og det klassiske ulddesign med ekstraordinær slidstyrke gemt i stoffet. Stoffet kan fås både med og uden strækbarhed alt efter, hvad det blandes sammen med.

Cordura® Denim - Få det autentiske denim look

Cordura® Denim ligner helt almindelige denim stof af bomuld. Forskellen er dog, at Cordura® Denim er langt mere holdbart. Stoffet er lavet af en blanding af militær-kvalitet stof INVISTA T420 nylon 6,6 stabelfibre og bomuld. Dette giver dine bukser af denim et almindeligt hverdagslook med ekstra holdbarhed, så de ikke sprækker eller rives hul på. 

Cordura® Eco fabric- Genanvendte fibre

Er det vigtigt for dig, at dit tøj og produkter er miljøvenligt fremstillet? Så er produkter med Cordura® Eco Fabric et godt valg for dig. Her får du nemlig det klassiske Cordura® stof, men hvor det er lavet af genanvendte spildte ressourcer, som er lavet om til garn i højeste kvalitet. 

Cordura® HP fabric - Polyester

Cordura® HP er meget magen til Cordura® Classic, men alligevel helt noget andet. Cordura® HP har samme gode egenskaber som Cordura® Classic, men der er dog en væsentlig forskel. Cordura® HP-stoffet er lavet af polyester i stedet for nylon, hvilket gør stoffet bedre egnet til tasker og fodtøj. 

Cordura® Lite fabric - Skinnende og let

Hvis der er behov for et ekstra let og holdbart stof, så er Cordura® Lite en god mulighed. Stoffet har nemlig ekstra lav vægt i forhold til dets styrke. Cordura® Lite er lavet med holdbart nylon 6,6 garnfilament, der har en skinnende og vandafvisende effekt. Dette stof finder man ofte på arbejdstøj i form af Cordura® forstærkninger eller på tasker og kufferter. Cordura® Lite kan væves i både rib og med andre almindelige væveteknikker.

Cordura® Lite Plus fabric - Let og stærkt

Cordura® Lite Plus er stort set det samme som Cordura® Lite – Dog med et ekstra par fordele. Cordura® Lite Plus er lavet med garn, der siges at være stærkere end stål!

Forskel mellem Cordura® Lite Plus og Cordura® Lite:

  • 140 filamenter pr. bundt vs. 68 filamenter pr. bundt
  • Op til to gange tykkelse af filamentet
  • Plus er mere glat og blødt grundet antal og tykkelse af filamenter
  • Kan lettere tilføjes som forstærkninger på mindre områder og sidder bedre fast på produktet
  • Op til 12% forbedring af styrken
  • Plus er mere vandafvisende
  • Plus er lavet med INVISTAs slidstærke Type 749 nylon 6,6, airbag fiberfilamentteknologi

Cordura® Naturelle™ fabric - Blødt stof til beklædning

Cordura® Naturelle er et blødt stof, der oftest anvendes til beklædning. Udseendet og følelsen deraf efterligner bomuld, hvilket giver stoffet et neutralt look og en behagelig følelse. Stoffet bruges derfor ofte på arbejdsbeklædning og andet tøj, der skal være holdbart og behageligt på samme tid.

Fordelene ved Cordura® Naturelle er også, at det er lavet med full-dull (mat) luster nylon 6,6 garnfilamenter, der giver et mat udseende, let og behagelig følelse samt god slidstyrke og vandafvisende egenskaber. Cordura® Naturelle kan væves med elastan eller spandex for øget strækbarhed, hvilket giver stoffet endnu en fordel for arbejdstøj eller lignende.

Cordura® Nyco fabric - Med lækker komfort

Med Cordura® Nyco får du komforten ved bomuld med ekstra funktionelle egenskaber. Stoffet er blandt andet tre gange så modstandsdygtig overfor slid end almindelig bomuld og er ideel til militære uniformer grundet stoffets letvægt og komfort. 

Cordura® Nyco er lavet med blanding af bomuld og INVISTA T420 nylon 6,6 stabelfibre, der giver bomuldet ekstra slidstyrke og holdbarhed. Bomuldet giver produktet øget komfort og også det autentiske og klassiske bomuldslook. Stoffet kan væves i rib for bedre strækbarhed. 

Cordura® Nyco Knits - Bomuldskomfort

Cordura® Nyco Knits minder meget om Cordura® Nyco, men har dog kravet om, at der minimum skal anvendes 40% INVISTA T420 nylon 6,6 fiber. Stoffet fås i form af jersey, rib, børstet fleece og mange flere. Dette gør Cordura® Nyco Knits helt perfekt til indersiden af beklædning til det inderste lag, midterste lag eller til det helt almindelige hverdagstøj. 

Cordura® Hi-Vis T485 fabric - High Visibility

Du har sikkert set en mand på arbejde i en skriggul eller orange jakke med store reflekser. Sådant noget arbejdstøj kaldes for High Visibility arbejdstøj. Dette arbejdstøj har til formål at øge synligheden og genkendeligheden af personalet, der anvender tøjet. Cordura® Hi-Vis T485 stof er lavet netop for at kunne øge slidstyrken af arbejdstøj eller udstyr med High Visibility.

Cordura® Hi-Vis T485 er lavet med farver, der opfylder kravene til de relevante certificeringer og kan derfor avendes til alt Hi Vis arbejdstøj og beskyttelsesudstyr. Stoffet er vævet med slidstærk polyesterfiber, som har mulighed for at blive vandtæt vha. Laminering og coating.

> Se alle Hi-Vis produkter her

Cordura® Truelock™ fabric - Miljøvenlig og faste farver

Hvis farven i stoffet skal holde længere - og produktionen skal være mere miljøvenlig, så er Cordura® Truelock-teknologien den helt optimale løsning. Stoffet er konstrueret med holdbart 6,6 multi-filamentfiber, som er solution dyed for bedre farvefastgøring og et flot mat udseende. 

Dette gør, at stoffet får sværere ved at falme i vask og i solens UV-stråler. Cordura® Truelock stof laves med mindre vand og energi under produktionen, som derfor frigiver mindre CO2. Denne teknologi mindsker altså miljøbelastningen af produktionen. 

Cordura® Ultralite fabric – Det letteste af alle

I faldskærme og luftballoner er noget af det vigtigste ved stoffet, at det skal være så let om overhovedet muligt. Cordura® Ultralite er inspireret af netop dette ekstremt lette stof, der anvendes i faldskærme og luftballoner. Stoffet er lavet med nylon 6,6 garnfilamenter og har en skinendende effekt. 

Til toppen
star

Professionel rådgivning

Få professionel vejledning til sortiment fra vores erfarne sælgere.
star

Egen webshop

Webshop for erhvervskunder med mange fordele såsom fakturabetaling.
star

Logotryk- & broderi

Automatisk logotryk på dine bestillinger via din egen webshop.
star

Fri fragt over 999 kr.

100% klimakompenseret levering med GLS til pakkeshops & erhvervsadresser.

Få tilsendt rabatkoder & nyheder!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få adgang til eksklusive rabatkoder, kampagner og produktnyheder.
Trustpilot