Jakker

Se det store udvalg af bløde, komfortable og isolerende jakker til både kvinder og mænd! Vi har jakker fra populære mærker som Carhartt, Craft, Geyser, Kansas, Matterhorn og Pitchstone samt mange flere! 

Hvilken jakke skal jeg vælge? | Softshelljakker | Skaljakker | Regnjakker | Fleecejakker | Quiltede jakker 

Hvilken jakke skal jeg vælge?

I denne kategori har vi samlet et bredt udvalg af lækre jakker i forskellige modeller, som hver især har sine fordele og egenskaber. Det kan være en smule svært at overskue, hvilken jakke der er det bedste valg til dig, og derfor er jakkerne inddelt i forskellige mindre kategorier alt efter deres egenskaber. Nedenfor kan du læse mere om de forskellige typer af jakker, og så kan du klikke på kategorierne i menuen øverst til venstre, for at se jakkerne.  

Alt efter dine ønsker og behov, kan det være forskellige jakker, der er det bedste valg til dig, for jakkerne har fx god isolerende effekt, er vand- og vindtætte, eller så er jakkerne tynde og lette og bruges som en let regnjakke. I nogle tilfælde kan det være, at du har brug for mere end én jakke, da både vejret og årstiderne i Danmark skifter og derfor stiller skiftende krav til din påklædning. 



Beskyttelse mod vejret

Din jakkes vigtigste funktion er at holde dig varm og beskytte dig mod vejret, og der er nogle forskellige jakker, der er super gode mod vind og regn.  

Softshelljakker

En softshelljakke er en let og åndbar jakke, som er super populær blandt mange på grund af sine holdbare, vind- og vandtætte og praktiske egenskaber. En softshelljakke deler mange af de samme egenskaber som en klassisk skaljakke, og så er det en form for all-round jakke, der kan bruges i særligt omskifteligt vejr. På grund af de let isolerende egenskaber er en softshelljakke perfekt om efteråret og i foråret, hvor temperaturen ikke er høj nok til en hel tynd skaljakke eller helt at undvære en jakke.  

Softshell jakkerne her på siden fås i et væld af forskellige farver. Du kan både finde klassiske og enkle jakker i afdæmpede farver som grå, hvid, sort og mørkeblå, men der er også et stort udvalg af mere farverige jakker. Dette dækker over gule, røde, orange, grønne, lyseblå og tofarvede jakker, der springer noget mere i øjnene. 


Skaljakker

Med en tynd og ultra let skaljakke kan du beskytte dig selv mod at blive kølet alt for meget ned af elementerne, og især vindbeskyttelse er skaljakkens force. En skaljakke kan nemlig også kaldes en windbreaker, fordi den så effektivt skærmer dig mod vinden, så den ikke rammer din hud og køler dig ned.  

Skaljakkerne er typisk super lette og kan pakkes ned, så de nærmest ikke fylder noget, og derfor er den perfekt at have med på en vandretur, hvor du ikke har lyst til at slæbe rundt på unødvendigt meget grej. Ved flere af skaljakkerne følger der endda en mindre pose med, som jakken kan pakkes ned i, så du let kan holde styr på den sammenfoldede jakke. 

En skaljakke kan dog også bruges, hvis der er lidt koldere vejr, men det vil typisk kræve, at du har et andet mere isolerende lag på under jakken. Dette kan fx være en fleecejakke eller en form for vest, der kan holde din kropsvarme tæt på kroppen, så du ikke risikerer at blive kølet ned.  


Regnjakker

En anden form for let jakke, der er god til at beskytte dig mod vejret, er den klassiske regnjakke. Du kan se udvalget af regnjakker ved at klikke på “Andre jakker” i menuen øverst til venstre. En regnjakke er en jakke, hvis vigtigste egenskab er at holde dig tør, når du begiver dig ud i regnvejr. Derfor er regnjakkerne her på siden fremstillet i effektivt vandtæt stof og er ofte forsynet med tapede sømme, der holder alt vand ude.  

Regnjakker er ikke den type jakke, der har ry for at være mest åndbar, men det er der tænkt over ved jakkerne her på siden. For at give ekstra god åndbarhed er regnjakkerne fx udstyret med ventilationshuller eller meshdetaljer, som giver god mulighed for ventilation! 



Fleecejakker

Modsat softshelljakker, skaljakker og regnjakker er en fleecejakke ikke det bedste valg, hvis du begiver dig ud i regnen. Derimod er en fleecejakker super god til at isolere, og så er den utroligt behagelig at have på, fordi den føles blød mod huden.  

En fleecejakke holder din kropsvarme tæt på kroppen, så du ikke bliver kølet ned, og samtidig er det en behagelig jakke at have på, da fleece og mikrofleece er et blødt og let materiale. Da fleece består af polyester, er en fleecejakke samtidig let at rengøre og vaske, og så er den super slidstærk og kan holde til lang tids brug. 



Quiltede og vatterede jakker

En meget anden type jakke er en quiltet eller vatteret jakke, som i mange tilfælde ligner en termojakke både i udseende og i funktion. Denne jakke er en super isolerende jakke, der med lækkert foer holder din krop varm, da den varme, som din krop naturligt afgiver, holdes tæt på kroppen.  

Med en quiltet jakke kan du altså holde dig dejligt varm og lun, selvom temperaturen er lavere, og denne jakke er god som overgangsjakke – Du kan dog også få vatterede jakker, der er så lune, at de kan bruges om vinteren. 

Denne type jakke – eller en termojakke – har et klassisk design, og den kan bruges i et væld af forskellige situationer. Fx kan du bruge din termojakke til arbejde, hvis du skal bruge tid udendørs, og så kan den bruges til sportsgrene som fx golf. Jakken er også skøn at tage på i din fritid, hvis du fx skal i haven eller skal løbe ærinder og købe ind. 



Køb din jakke hos Jysk Firmatøj

Vi har samlet et bredt udvalg af forskellige jakker her på siden, så du let kan få overblikket over de forskellige typer og finde den jakke, der bedst opfylder dine behov og ønsker. Du kan få råd og hjælp af vores personale, hvis du har brug for mere vejledning eller har spørgsmål - mød personalet her! 

Udover det brede udvalg af skønne jakker får du hos Jysk Firmatøj desuden lynhurtig levering direkte til din adresse, og så har du selvfølgelig mulighed for at returnere varen gratis til os, hvis jakken ikke passer i størrelsen.  

Gå til top
star

Professionel rådgivning

Få professionel vejledning til sortiment fra vores erfarne sælgere.
star

Egen webshop

Webshop for erhvervskunder med mange fordele såsom fakturabetaling.
star

Logotryk- & broderi

Automatisk logotryk på dine bestillinger via din egen webshop.
star

Fri fragt over 999 kr.

100% klimakompenseret levering med GLS til pakkeshops & erhvervsadresser.

Få tilsendt rabatkoder & nyheder!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få adgang til eksklusive rabatkoder, kampagner og produktnyheder.
Trustpilot