Kom du forbi os på Cateringmesse Nord 2024?

Skrevet af


Hørte du om InHouse Vask på Cateringmesse Nord? På stand 214 kunne du nemlig møde Jysk Firmatøj Miele Professional, Elgiganten Erhverv og Ragn Sells, som fortalte om InHouse Vask og Finansiering – og selvfølgelig moderne tøjløsninger til erhvervslivet. 

Standen du burde have besøgt!

Cateringmesse Nord var fyldt med lækre smagsprøver fra små og store madproducenter, så hvis du besøgte messen for inspiration til lækre nye råvarer til din restaurant eller café, så var der smagsgaranti. 

Men huskede du at tænke ud af boksen og kigge forbi vores stand? For der kunne du høre om noget lidt andet – nemlig hvordan du kan spare mange penge og ressourcer ved at vaske jeres eget tøj i InHouse. Vores samarbejdspartner, Ragn Sells, stod desuden klar til at fortælle om, hvordan de gør en stor forskel ved at tage brugte tekstiler og genanvender dem i kredsløbet til nye tekstiler. 

Thomas Thulesen fra Jysk Firmatøj forklarer, hvorfor vi valgte en stand på netop Cateringmesse Nord: 

”InHouse Vask er meget relevant til netop foodservice markedet. Vi har et koncept som ingen kan matche – Vi har en løsning med mange muligheder”

Restaurant Pluto sparer 400.000 om året

På skærmen i vores stand kørte videoer med flere cases, hvor du kunne få syn for sagen fra kunder, der allerede har implementeret InHouse Vask med kyndig beregning og vejledning fra Miele Professional og Elgiganten Erhverv. Jysk Firmatøj sørger for, at I får en tøjløsning, der både passer til jeres forretning og passer til jeres vaskeløsning. 

> Læs flere cases her


Hvad er InHouse Vask og Finansiering?

Lyder det spændende at sparer så mange penge om året på en måde, som samtidig effektiviserer jeres vaskeproces? Så bør du overveje en InHouse Vaske løsning. Her samarbejder Jysk Firmatøj nemlig med store spillere som Miele Professional, Elgiganten Erhverv og Bravida om at beregne jeres besparelse – både økonomisk og ressourcemæssigt, rådgiver om valg af vaskemaskiner og vaskeprocesser, står for finansiering. 

En InHouse Vaskeløsning egner sig til både restauranter, hoteller, og cafeer, men i særdeleshed også til sundhedssektoren så som plejehjem, som vasker mange kg. vasketøj hver dag.

Martin Braarup fra Elgiganten Erhverv beskriver løsningen således:

”Det er en kanon løsning. Win, win, win. Win for os, da der ligger en stor omsætning og en god fortjeneste. Win for Miele og Jysk firma tøj, da jeres produkter bliver endnu mere udbredt og alment kendt. Win for kunden, da de potentielt kan spare rigtig mange penge.”

> Læs mere om InHouse vask her


Og lyder det allerede nu som noget, du gerne vil høre mere om, kan du blive ringet om ved at udfylde formularen her. 

Derfor deltog vi på Cateringmesse Nord

”Grunden til at Jysk Firmatøj deltog på Cateringmesse Nord er, at vi gennem en årrække har haft status leverandør af tøjløsninger til Systemkøbs medlemmer/kunder. Systemkøb er del af Dansk Cater, hvor AB catering og BC catering sortere under. AB catering er arrangør af Cateringmesse Nord 2024 og har inviteret os med, men vi har samtidigt vurderet at med et potentielt kundeunderlag på ca. 5200 så er det meget relevant at deltage”

- Thomas Thulesen, Jysk Firmatøj

Vi valgte at deltage sammen med Miele Professional, Elgiganten Erhverv og Ragn Sells, da det gav de besøgende mulighed for at spørge ind til alle dele af InHouse Vaskeløsningen fra de folk, som skulle håndtere de forskellige dele af processen. 

Om at stå der sammen, fortæller Martin Braarup fra Elgiganten Erhverv;

”Det kunne ikke være bedre. Vi har komplementeret hinanden rigtig godt og vores forskellige forcer kommer kunden til gavn, da vi i samarbejde kan lave den komplette løsning!”

En super oplevelse at deltage på Cateringmesse Nord

Hos Jysk Firmatøj havde vi en helt kanon dag på Cateringmesse Nord, hvor vi fik styrket samarbejdet med Miele Professional, Elgiganten Erhverv og Ragn Sells, og selvfølgelig mødt en masse mennesker med spændende forretninger, hvor vi bestemt mener, at vi kan gøre en forskel. 

”Generelt en vildt positiv atmosfære til messen, fed energi fra alle – både kunder og leverandører. Der var stor interesse i InHouse Vask, og der var mange, der gerne ville høre nærmere og have Tom fra Miele ud og beregne tilbud. Der var rigtig mange potentielle kunder, og vi har fået en del leads med hjem, som vi skal til at arbejde med.”

- Janni Krogsgaard, Jysk Firmatøj

Men vi har også fået en portion læring med hjem. Vi drømmer nemlig om en større stand næste år, hvor der også kan være mere plads til at fremvise nogle af alle de fede produkter, som Jysk Firmatøj sælger, og så vi kan inspirere til jeres tøj løsning oveni hatten med InHouse Vask. 

”Overordnet set en fin messe med et fint potentiale, hvorfor det bestemt er en overvejelse værd, om vi skal gentage succesen! Næste gang får vi givet lidt mere tid til at tænke et set-up igennem, således standen giver kunderne et bedre overblik – og så kunne nogle produkter være et trækplaster.”

- Klaus Løndal, Jysk Firmatøj

Jens Rasmussen, Jysk Firmatøj, supplerer med, at der var en anden deltager, der havde tøj med, og det kunne vi se, havde interesse. Så det vil vi helt klart tage ved lære af til en anden god gang. 

Vil du også have chancen for at høre mere om InHouse Vask og Finansiering?

… så er chancen selvfølgelig ikke forpasset! Vi står altid klar til en snak om InHouse Vask eller en skræddersyet tøjløsning.
Kontakt os i dag, og få en snak om, om det kunne være relevant for netop jer!

star

Professionel rådgivning

Få professionel vejledning til sortiment fra vores erfarne sælgere.
star

Egen webshop

Webshop for erhvervskunder med mange fordele såsom fakturabetaling.
star

Logotryk- & broderi

Automatisk logotryk på dine bestillinger via din egen webshop.
star

Fri fragt over 999 kr.

100% klimakompenseret levering med GLS til pakkeshops & erhvervsadresser.

Få tilsendt rabatkoder & nyheder!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få adgang til eksklusive rabatkoder, kampagner og produktnyheder.
Trustpilot