DHL Stafet Aalborg x Jysk Firmatøj

Skrevet af
Jysk Firmatøj er leverandør til DHL stafet Aalborg 2023

Opfindsomhed, tillid og hurtige beslutninger blev nøglen til succes

Samarbejdet omkring løbe t-shirts til DHL-stafetten mellem Aalborg Atletik & Motion og Jysk Firmatøj er fortællingen om et tillidsfuldt samarbejde, der udsprang af gode ideer og handlekraft – og en lille smule tilfældigheder.

I januar 2023 hørte Rasmus Schøn, Eventkoordinator fra Aalborg Atletik & Motion nemlig om, at nogle af de andre DHL-stafet byer solgte løbe t-shirts til deres deltagere, og det tilbud skulle Aalborgs deltagere da ikke snydes for.

Glad løber til DHL stafet i Aalborg

Jagten på den rette samarbejdspartner gik ind

Rasmus gik med det samme i gang med at undersøge, hvem der kunne hjælpe ham med at få stablet salg af DHL t-shirts på benene på bedste vis. Heldigvis har DHL-stafetten en lang deltagerliste, hvor Rasmus kunne begynde sin søgen. Her spottede han Jysk Firmatøjs navn. Vi har nemlig deltaget i DHL-stafetten i mange år. Skæbnen ville desuden, at lige ved siden af DHL-stafettens nye rute, ligger Jysk Firmatøjs Aalborg afdeling.

Derfor gik Rasmus ind og besøgte Jysk Firmatøjs Aalborg afdeling, hvor han mødtes med Jens. Rasmus forklarer:

”Jeg vidste faktisk ikke, at I solgte sportstøj, men jeg tog chancen og sparkede døren ind.”

Og den form for handlekraft skulle blive definerende for det fremtidige samarbejde. Rasmus fortæller: 

”Det er helt klart årsagen til, at det er blevet så succesfuldt, at både Katrine (E-commerce Manager), Jens (Rådgiver) og Viggo (Direktør) har været hurtige til at træffe beslutninger.”

Tillid skabte det ideelle partnerskab

Når der skal træffes beslutninger, handles hurtigt og udvikles, så er tillid i et samarbejde altafgørende. Her viste Jens og Rasmus sig at være et godt partnerskab. Rasmus kom til Jysk Firmatøj og pitchede sin idé. Og som han fortæller:

”Jeg lagde bolden over til Jens. Jens og jeg er meget ærlige med hinanden. Det gør, at samarbejdet bygger på en troværdighed, og vi pakker ingenting ind. Der er ikke noget mellem linjerne. Så vi var hurtigt enige, og kunne hurtigt handle og træffe beslutninger. Der var ingen skjulte agendaer.”

Jens følger trop om samarbejdet med Rasmus:

”Han er simpelthen det rareste menneske og har en fed humor. Selv med kun 14 dage tilbage til DHL-stafetten, da han var helt oppe i det røde felt med travlhed. Han er virkelig en god fyr. ”

Løsningen blev trefoldig og tiden knap

Tiden var knap, for tilmeldingen åbnede snart, og der skulle det selvfølgelig være muligt at bestille løbe t-shirts til DHL-stafetten. Derfor var første step at finde ud af, hvad den bedste løsning skulle indeholde. Den skulle indeholde 3 ting:

  • T-shirts til løbet, selvfølgelig
  • Logotryk på t-shirts
  • Et digitalt setup til bestilling

Derfor skulle der løbes hurtigt for at finde svarene på alle spørgsmål, og beslutningstagere skulle være hurtige på aftrækkeren. 

DHL løbe t-shirts i løb i Aalborg

T-shirts – 2 valgmuligheder til herrer og damer

Det var vigtigt for Ramus, at vi kunne tilbyde t-shirts som ramte de fleste deltageres behov. Han forklarer:

”I fandt t-shirts i forskellige kvaliteter til nogen overskuelige priser, som passede deltagerne godt. Det var faktisk 50/50 om der blev solgt den dyre udgave eller den billige udgave.”

Der var valgt en løbe t-shirt fra Clique og en fra Craft, som findes i mange forskellige farver. På den måde kunne deltagerne finde en pris og et design, som passede godt til netop deres virksomhed og logo.

Mange deltagere var glade for muligheden for at kunne købe t-shirts. Rasmus forklarer:

”Der blev solgt ca. 2000 enheder i vores første år som samarbejdspartnere. Det synes vi selv er relativt flot. Det er næsten hver 10. der bestiller en t-shirt. Det vil jeg kategorisere som succes, da det er første gang, at vi kører det.”

Jens bakker op og fortæller:

”Vi havde intet, der gik i restordre, men til sidst havde vi en enkelt farve, der udgik. Deltagerne havde altså kun gode leveringsoplevelser.”

Ud over deltager t-shirts leverede Jysk Firmatøj også 450 crew t-shirts med tryk til DHL-stafetten og løbejakker til 20 områdeansvarlige.

Logotryk på DHL t-shirts

Hos Jysk Firmatøj har vi eget trykkeri og er eksperter indenfor logo på arbejds- og sportstøj. Vores ekspertise indenfor logotryk var en af grundene til, at samarbejdet for alvor gav mening.

Vi lavede en samlet logotryk pakke således, at virksomhederne fik 1 stk. et farvet virksomhedslogo samt et DHL jubilæumstryk på trøjerne.

DHL logo

Særaftale på transfer tryk

Jens lavede en god aftale med vores tryk leverandør, NS System, så priserne på tryk kunne holdes nede til gavn for DHL deltagerne. Derudover har vi normalvis et minimumskøb på 25 transfer tryk, men for at kunne give flest mulige virksomheder muligheden for at købe en t-shirt med logo, sænkede vi denne grænse til 10. Det betyder således at virksomheder ned til 10 mand kunne købe en t-shirt med eget logo og DHL jubilæumslogo.

DHL’s jubilæumslogo skulle på alle trykte t-shirts, der var købt gennem DHL. Jens og Rasmus lavede et estimat, og Jens fortæller:

”Vi bestilte 2250 jubilæumstryk, og der var 27 tryk tilbage da vi var færdige – alt sammen bestilt i én omgang, så det er dæleme heldigt ramt.”

Hos Jysk Firmatøj mener vi selvfølgelig, at det var dygtigt ramt nærmere end heldigt. 

Crew t-shirts til DHL Stafet i Aalborg 2023

Den digitale løsning skulle gøre det nemt for deltagere og Aalborg Atletik & Motion

Da den digitale løsning skulle udtænkes, var der især to hensyn, der skulle tages:

  1. DHL-deltagerne skulle kunne bestille deres t-shirts sammen med tilmeldingen på Aalborg Atletik & Motions platform
  2. Al ordrehåndtering skulle klares af Jysk Firmatøj

I Aalborg Atletik & Motion sidder de kun 2 mand, som står for at arrangere DHL-stafetten, heriblandt Rasmus. De er samtidig ansvarlige for alle events, der er arrangeret af Aalborg Atletik & Motion, samt mange andre ting. Derfor var det afgørende, at Jysk Firmatøj kunne håndtere alt det administrative samt leveringen af disse løbe t-shirts.

Hos Jysk Firmatøj tilbyder vi en bred vifte af forskellige shopløsninger til vores erhvervskunder, som giver særlige fordele. Det er sådan en shopløsning, der blev integreret i den digitale løsning for DHL-stafetten og Aalborg Atletik & Motion.

Det er denne brede vifte af shopløsninger der gjorde, at Katrine Haugaard, E-commerce Manager hos Jysk Firmatøj kunne handle hurtigt og tilpasse en eksisterende løsning, så den passede til dette samarbejde.

Deltagerne konkluderer: Stor succes med løbe t-shirts

Vi er selvfølgelig utroligt glade for, at Rasmus og Aalborg Atletik & Motion er tilfredse med samarbejdet med Jysk Firmatøj, men dét, der gør dem tilfredse er selvfølgelig også deres deltageres oplevelse med løsningen.

Derfor har Aalborg Atletik & Motion sendt et spørgeskema ud, hvor deltagerne specifikt blev bedt om at bedømme t-shirt, logotryk og bestillingsflow. 

Her scorer vi 4,23/5

Og det synes vi er enormt flot på første forsøg i dette samarbejde, og noget vi er utrolig stolte af.

Derfor har Jysk Firmatøj og Aalborg Atletik & Motion selvfølgelig holdt et evalueringsmøde, hvor der bliver talt om, hvordan vi kan gøre løsningen endnu bedre til 2024 – Hvor man selvfølgelig også kan møde Jysk Firmatøj ude på løbe- eller gåruten!

Glade løbere til DHL Stafet i Aalborg 2023

Aalborg Atletik & Motion – En samarbejdspartner vi kan være stolte af

Aalborg atletik og motion ejer konceptet DHL-stafetten i Aalborg. Aalborg Atletik og Motion er en forening med 500 medlemmer fra 5 år - 90år. Der er ansat 2 fuldtidsansatte, som opretholder klubben, og 1 deltidsansat, der står for stævner. Derudover er der en frivillig bestyrelse.

Aalborg Atletik & Motion står for fællesskab. Rasmus fortæller:

”Alle bidrager til vores events som frivillig. Det er det, der gør, at klubben kan fungere. Det er både forældre til atletikudøvere og motionister, der er frivillige.”

De har et stærkt netværk både indenfor og udenfor foreningen og rækker langt ud i lokalnetværket. For eksempel bidrager Aalborg Atletik & Motion til skoleudflugter.

Ud over DHL-stafetten, står Aalborg Atletik & Motion også for blandt andet:

  • Royal run
  • Skole OL
  • Alt for damernes kvindeløb
  • Er en del af Aalborg halvmaraton
  • Hospitalslegene
  • … Og meget mere
DHL pladsen

> Læs mere på deres hjemmeside her

Skal Jysk Firmatøj også hjælpe jer?

Står I med en særlig udfordring eller en god idé, så tøv ikke med at sparke døren ind, ligesom Rasmus. Vi står klar med sparring og gode løsninger!

Husk vi har afdelinger i hele landet.

> Se vores showrooms her

star

Professionel rådgivning

Få professionel vejledning til sortiment fra vores erfarne sælgere.
star

Egen webshop

Webshop for erhvervskunder med mange fordele såsom fakturabetaling.
star

Logotryk- & broderi

Automatisk logotryk på dine bestillinger via din egen webshop.
star

Fri fragt over 999 kr.

100% klimakompenseret levering med GLS til pakkeshops & erhvervsadresser.

Få tilsendt rabatkoder & nyheder!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få adgang til eksklusive rabatkoder, kampagner og produktnyheder.
Trustpilot